Gode overgange fra FGU til EUD

I samarbejde med:

Gode overgange fra FGU til EUD

Med støtte fra TrygFonden gennemføres projektet Gode overgange fra FGU til EUD i perioden januar 2025 – juli 2028. Projektet skal skabe bedre rammer for unge på FGU, så de oplever en tryg overgang videre i uddannelse og liv.

Mange unge møder udfordringer som usikkerhed, lav selvtillid eller manglende overblik over deres muligheder. Her kan en mentor gøre en afgørende forskel. Med en erhvervsmentor ved siden af sig får de unge støtte til at afklare valg, finde retning og få styrket troen på egne evner.

Til elever på FGU

Som elev på FGU kan du få en erhvervsmentor, der følger dig i en periode på seks måneder. Mentoren kan hjælpe dig med:

  • at få overblik over dine muligheder,
  • at blive mere afklaret om, hvad du vil,
  • at styrke din motivation til at fortsætte i uddannelse.
  •  

 Tilmeld dig som elev her 

Til mentorer og virksomheder

Som mentor eller virksomhed får du en unik mulighed for at gøre en forskel for unge, der står foran et afgørende valg. Din erfaring og dit engagement kan være nøglen til, at en elev finder retning, motivation og mod til at starte på en uddannelse eller komme i arbejde.

  • Som mentor får du mulighed for at være en personlig sparringspartner for en ung. Din erfaring og dit engagement kan være den støtte, der gør, at en elev tør tage næste skridt.
  • Som virksomhed kan du bidrage med viden om arbejdsmarkedet og være med til at vise unge, hvordan deres kompetencer kan bringes i spil.

 

Tilmeld dig som mentor her

Dokumenteret effekt

Projektet bygger videre på Lige Adgangs mangeårige erfaring med mentorindsatser. Evalueringer viser, at mentorforløbene virker:

  • De fleste elever oplever øget selvtillid og bedre afklaring.
  • Mange får mod på at fortsætte i uddannelse.
  • Støtten fra en mentor giver tryghed og motivation i en vigtig overgangsfase

Ønsker du at tilmelde din virksomhed eller har du spørgsmål kontakt projektleder Charlotte Lea Jensen på clj@ligeadgang.dk eller +45 25 94 60 19

Andre projekter