Akademiker til politikudvikling og jernbaneinfrastruktur søges til Transportministeriets departement

Et job i Togkontoret vil være spændende for dig, som ønsker at arbejde med politik og sager som ofte står højt på den politiske dagsorden. Du vil få ansvar for egne sager, faglige udfordringer og et arbejde tæt på den politiske beslutningsproces på Transportministeriets område. Dette indebærer deltagelse på møder i de politiske forligskredse på transportområdet samt møder med departementschefen og transportministeren, hvis dine sager skal drøftes. 

Dagligdagen i Togkontoret er præget af en blanding af opfølgning på politiske aftaler, længerevarende analyseprojekter, lovforslag til brug for udbygning af jernbaneinfrastrukturen, indkøb af togtrafik samt løbende ministerbetjening og bidrag til pressesager. I den forbindelse samarbejder Togkontoret tæt med ministeriets Bane- og Luftfartskontor, hvorfor der vil være en række sager, som du også skal løse for dette kontor.
 

Vi søger en medarbejder, som

er cand.scient.pol., cand.polit. eller lignende

  • har sans for detaljen, men som også kan have mange bolde i luften på én gang
  • er struktureret og analytisk samt har talforståelse
  • kan samarbejde konstruktivt både internt og eksternt
  • er god til at formulere sig skriftligt og mundtligt

I Transportministeriets departement er din faglige og personlige udvikling vigtig, og du vil få et solidt kendskab til processerne på Slotsholmen.

Hvad er Togkontoret?

Vi er i Togkontoret ni medarbejdere og en student. Vi har et engageret arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på at have en uhøjtidelig omgangstone, og hvor der er plads til nye idéer og tilgange til området. Vi har desuden et tæt fagligt samarbejde med Banedanmark, DSB og Trafikstyrelsen, hvor du oftest som sagsbehandler vil deltage i møder med ledelserne og være der, hvor der bliver truffet de strategiske beslutninger på området.

Vi bestræber os på at sikre en god balance mellem arbejdsliv og privatliv. Vores mobilitet på tværs af ministerområdet betyder, at vi kan rokere mellem kontorer, selskaber og styrelser, hvilket skaber en arbejdsplads med mange karriereveje.

Løn- og ansættelsesvilkår

Aflønning sker efter overenskomst for akademikere i staten. Ansættelsesområdet er Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Lars Olsen. Departementets telefonnummer er 41 71 27 00.

Din ansøgning

Send din ansøgning med kopi af eksamensbevis med karakterudskrift fra både bachelor- og kandidatgraden senest søndag den 11. august 2024. Du ansøger via et link, som du finder nederst i stillingsopslaget på vores hjemmeside, www.trm.dk.

Vi forventer at indkalde til samtaler ultimo august med henblik på ansættelse snarest muligt derefter. Både nyuddannede og erfarne ansøgere vil komme i betragtning.

Transportministeriet ser mangfoldighed som en ressource og ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Departementet er medlem af Foreningen Nydansker.

Andre jobannoncer

Vil Du/I – som medlem – annoncere?

Kontakt Foreningen Lige Adgang på:
Telefon: 9389 4383
Email: job@ligeadgang.dk

This website uses cookies. Cookies make it easier for us to provide you with our services. With the usage of our services you permit us to use cookies   Learn more