Vi lancerer Vejen til Varig Forankring

Lanceringen af Vejen til Varig Forankring

Vi lancerer Vejen til Varig Forankring! 🙌 🤩
Vi er stolte over at kunne annoncere, at vores samarbejde med Tuborgfondet fortsætter!

Med en projektbevilling fra 2019-2024 muliggjorde Tuborgfondet, at vi kunne etablere og forankre en lokal frivillig erhvervsmentorindsats på FGU-institutioner. Nu støtter Tuborgfondet projektet Vejen til Varig Forankring med 1,58 mio. kr.

Sammen med FGU NORD og FGU Nordvestsjælland arbejder vi for, at frivillige erhvervsmentorer bliver en fast del af FGU. Projektet løber over to år og har til formål at skabe en varig forankring af erhvervsmentorindsatsen. Målet er, at frivillige erhvervsmentorer bliver en integreret del af FGU’s tilbud, så unge får vedvarende støtte på vej mod job og uddannelse.

For unge betyder det adgang til sparring og støtte fra frivillige erhvervsmentorer, der kan hjælpe dem med at afklare deres fremtidsmuligheder, styrke deres selvtillid og skabe direkte forbindelser til arbejdsmarkedet.

Vi arbejder tæt sammen med FGU-institutionerne og understøtter både den strategiske forankring af indsatsen samt udvikler praksisnære værktøjer, der gør mentorindsatsen til en fast del af FGU’s arbejde. På den måde sikrer vi, at indsatsen bliver en varig ressource, som FGU selv ejer, driver og videreudvikler. FGU Nord og FGU Nordvestsjælland driver allerede indsatsen selvstændigt og med dette projekt bygger vi videre på erfaringer og sikrer, at mentorindsatsen fortsat skaber værdi – også når fondsmidlerne ophører.

For os er det meningsfuldt at udvikle projekter, der kan stå på egne ben, og vi er utroligt glade for, at Tuborgfondet deler den vision. Vi glæder os til at fortsætte arbejdet med FGU Nord og FGU Nordvestsjælland med at skabe en bæredygtig mentorindsats, hvor unge får den nødvendige støtte til deres videre vej i livet.

Er du underviser, vejleder eller leder på FGU? Vil du høre mere? Så kontakt os endelig.
Skriv til projektmedarbejder Cecillie Möller på cm@ligeadgang.dk

This website uses cookies. Cookies make it easier for us to provide you with our services. With the usage of our services you permit us to use cookies   Learn more