Mentorindsatser for unge

Vi har haft mentorindsatser for unge siden 2011. Aktuelt har vi et korps på mere end 1000 frivillige erhvervsmentorer, som gerne vil støtte et ungt menneske i at finde sin vej mod job og uddannelse.

Mentorer med fokus på job og uddannelse

Vi har en mentorindsats for unge med psykisk sårbarhed samt et udviklingsprojekt, som kobler unge med dansk som andetsprog med frivillige mentorer i et forsøg på at styrke de unges trivsel.

Vores største mentorindsats er erhvervsmentorerne, som hjælper unge mellem 16 og 30 med at komme godt i gang med uddannelse og job. Erhvervsmentorerne trækker på egne erhvervserfaringer og netværk, når de guider de unge. Matchet er således altid branchespecifikt og har fokus på det fag og område, som den unge mentee er interesseret i.

En erhvervsmentor er en aktiv erhvervsprofessionel, der frivilligt bidrager sin tid til at hjælpe unge med job- og uddannelsesrelaterede mål. Mentorerne er bosat eller arbejder typisk i lokalområdet og vil dele ud af deres erhvervserfaring. En erhvervsmentor fokuserer primært på job- og uddannelsesmål, hvorimod mentorer for unge med dansk som andet sprog yder støtte med et helhedsorienteret perspektiv.

Men hvordan ser denne støtte egentlig ud i praksis? Se videorne og hør tidligere mentees fortællinger om deres mentorforløb

Tidligere mentees fortæller om deres mentorforløb

 

 

 

 

 

Hør tidligere mentees fortælle om hvorfor de valgte at  få en erhvervsmentor

                                                     

 

 

“Jeg stoler lidt mere på mig selv end inden jeg fik en mentor”

Emma fra FGU Nordsjælland

 

 

 

 

” Hun har hjulpet mig meget med det danske sprog, cv, og at finde arbejde.. Og mange andre ting”

                                                      – Joudy fra FGU Nord

 

 

” Jeg drømte om at være en del af en filmproduktion. Min mentor hjalp mig med at skabe et bedre billede af  branchen og  et netværk indenfor branchen”

 

                                                                   – Joel fra FGU Nord

 




” Min mentor hentede mig derhjemme med hans skraldebil, og så kørte vi fuld fart frem. Han bekræftede at det var den rigtige vej for mig”

                                                      – Rasmus fra FGU Vestegnen

 

 

 

” På mit første møde med min mentor, kom hun ind med en stor kasse med sprøjteposer og en kniv, så vi kunne lave marcipanroser”

                                                      – Maria fra FGU Nord

This website uses cookies. Cookies make it easier for us to provide you with our services. With the usage of our services you permit us to use cookies   Learn more