Vision og mission
Vores vision
Vi vil skabe lige adgang til uddannelse, job og fællesskaber for alle i Danmark – med fokus på, men ikke udelukket til, personer som oplever barrierer relateret til sprog, hudfarve, religion, køn, faglighed og socioøkonomisk baggrund.
Vores mission
Vi skaber lige adgang til uddannelse, job og fællesskaber for alle, hvis adgang hertil er udfordret. Vi styrker og understøtter dansk erhvervsliv i at rekruttere, fastholde og udvikle mangfoldige talenter. Sammen med vores målgrupper, vores medlemsvirksomheder, frivillige og samarbejdspartnere arbejder vi for at udvide og forbedre rammerne for aktiv deltagelse i fællesskaberne på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet.
Kerneværdier
Samskabelse
Vi arbejder sammen med erhvervslivet, det offentlige og civilsamfundet for at fremme en mangfoldig arbejdsstyrke til gavn for alle. Vi bygger bro mellem erfaringer, ressourcer og kompetencer for at skabe langsigtede løsninger på tværs af sektorer, så alle kan realisere deres potentiale på arbejdsmarkedet.
Frivilligt engagement
Vi arbejder for frivilligt engagement, fordi vi mener, at den frivillige relation har en særlig værdi for den enkelte. Vi opbygger netværk af mentorer, der via deres faglige og personlige engagement understøtter unge og voksne i troen på at kunne lykkes. På den måde hjælper vi i fællesskab flere på vej mod job og uddannelse.
Ansvarlighed
Vi arbejder for at skabe bedre rammer for, at erhvervslivet kan realisere deres ambitioner om social ansvarlighed. Vi fremmer dagsordener for beskæftigelse, der bidrager til et mere tilgængeligt og repræsentativt arbejdsmarked og uddannelsessystem. Vi støtter erhvervslivet i at imødekomme FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling med fokus på kønsligestilling (SDG 5) samt anstændige jobs og økonomisk vækst (SDG 8).