Praktikanter til efterårssemestret – vær med til at skabe lige adgang for alle
Vi søger tre praktikanter – flere muligheder Kort fortalt – hvem er Foreningen Lige Adgang Vi vil skabe lige adgang til uddannelse, job og fællesskaber for alle i Danmark. Vi mener, at alle, der kan, skal have mulighed for at bidrage på det danske arbejdsmarked. Vi ser mangfoldighed som en ressource, der kan skabe værdi for den enkelte arbejdsplads og samfundet. Det gør vi via en lang række forskellige projekter, som du har mulighed for at blive en del af. Vi er en non-profit organisation, der adskiller sig ved at have arbejdspladser som medlemmer i stedet for individuelle frivillige. Dette giver os en unik position med direkte kontakt til både arbejdsmarkedet og de borgere samt frivillige, vi arbejder for at støtte. Bliv en del af en social arbejdsplads med en flad ledelsesstruktur Du bliver en del af et mindre team af projektledere, projektmedarbejdere og andre praktikanter samt vores direktør. Vi er fordelt på to lokaler, så vi har et tæt samarbejde og en nem dialog. “Fra første dag som praktikant mærkede jeg en flad struktur i organisationen, hvor alle samarbejder med alle. Jeg har fået et stort ansvar, men føler mig samtidig tryg, da der altid er en kollega at sparre med”, fortæller en af vores tidligere praktikanter. Vi gør meget for at skabe et godt sammenhold, fx ved at spise frokost sammen, hvor vi vender stort som småt. Og når computeren er lukket ned, bruger vi meget gerne tid sammen – fx på sommerfest, iftarmiddag og julefrokost. Bliv akademisk praktikant på tværs af projekter og arbejdsopgaver Når du sender din ansøgning, er det vigtigt at fremhæve hvilke projekter og/eller opgaver, du umiddelbart finder mest interessante, og hvorfor projekterne fanger din interesse. Det er vigtigt for os, at du får mest muligt ud af din praktiktid – så du både kan bruge og udvikle dine kompetencer. Du kan blive tilknyttet et eller flere projekter, hvor du bliver involveret i forskellige dele af projektets opgaver, så hvis du kan se dig selv i flere projekter og opgavetyper, må du også meget gerne notere det. Vi søger 3 praktikanter fordelt på følgende projekter og/eller opgaver: Karrierebroen: Erhvervsmentorprojekter for mennesker med flugterfaring Diversity Charter Denmark SoMe, kommunikation og grafisk opsætning Afhængig af hvilke projekter du bliver tilknyttet, vil din tid fx gå med at: Rekruttere mentee, mentorer og arbejdspladser Være i kontakt med både mentorer og mentees – og understøtte og rådgive dem bedst mulig i sparring med kolleger Deltage i kurser og oplæg for potentielle mentees og mentorer Være i kontakt med vores partnere fra forskellige virksomheder Være med til at sammensætte indhold til fx kurser, netværksarrangementer mv. Understøtte i koordinering af events og arrangementer. Lave researchopgaver som en del af analysearbejde og udvikling af projekter Udarbejde artikler og posts til sociale medier, udforme informationsmateriale mm. – hvis du arbejder på vores kommunikationsindsatser Grafisk opsætning af guides og kommunikationsmateriale Deltage i møder med samarbejdspartnere, fonde osv. sammen med projektlederen Arbejdsopgaver fordelt på projekter i efteråret 2025: Diversity Charter Danmark Charterets overordnede formål er at understøtte virksomheder og arbejdspladser i at arbejde for mere mangfoldighed og inklusion på arbejdsmarkedet. Charteret skal være med til at sikre, at der er plads til alle på arbejdsmarkedet. Som praktikant i Diversity Charter Danmark kan du arbejde med bl.a. udvikling af materialer og ressourcer, herunder nyhedsbreve og opdatering af mangfoldighedskalenderen, som sendes ud til virksomheder. Du kan derudover være med til at planlægge og afvikle netværksmøder, hvor underskrivere deltager og deler erfaringer og viden inden for mangfoldighed og inklusion (DEIB) samt understøtte i rekruttering af nye virksomheder. Du kan i den forbindelse bidrage med viden om diversitet og inklusion, hvis du har arbejdet med det på studiet (det er ikke et krav). KarrierebroenKarrierebroen er vores landsdækkende mentorindsats for personer med flugterfaring, som møder barrierer i deres adgang til job, praktik og/eller uddannelse. Mentorindsatsen skal bidrage til at bygge bro mellem personer med flugterfaring og erhvervslivet gennem individuelle, skræddersyede mentormatches. Dine arbejdsopgaver kan være opsøgende arbejde og rekruttering af både frivillige mentorer, mentees og arbejdspladser, der ønsker at indgå et partnerskab om mentorindsatsen. Derudover kan du få erfaring med relationsarbejde og vejledning af deltagere i indsatsen i form af screening af mentorer og mentees samt opfølgninger undervejs i forløbet for at sikre klare aftaler, dele redskaber og rådgive deltagerne med sparring fra en projektmedarbejder. Du får også mulighed for at deltage i mentorkurser og understøtte udvikling af nyt materiale. Derudover kan du bidrage med at indsamle dokumentation og understøtte i evalueringen af indsatsen. Kommunikation og generel projektudvikling Vi har løbende mange kommunikationsopgaver, som går på tværs af alle vores projekter, så hvis du har interesse i kommunikation, vil der være rig mulighed for at arbejde med det hos os. Det vil især være SoMe-opslag om igangværende projekter, hvor du vil formidle og dele resultater og erfaringer fra de forskellige projekter samt opsætning af guides og eventuelt videoredigering afhængigt af behov i de enkelte projekter. Hvis du har interesse for og viden om grafisk opsætning, er der også bred mulighed for at arbejde med det. Som NGO søger vi løbende finansiering fra fonde og myndigheder, hvorfor praktikanter også vil have mulighed for at bidrage til udvikling af konkrete nye projekter. Dette gøres typisk sammen med en projektleder og eventuelt en projektmedarbejder. Alle vores projekter ledes typisk af en projektleder og en projektmedarbejder, som du vil samarbejde tæt med. På nogle projekter kan der desuden være flere projektmedarbejdere og evt. studentermedhjælpere tilknyttet teamet. Bliv kommunikationspraktikant på tværs af projekter Hvis du udelukkende søger som kommunikationspraktikant vil du kunne sidde på flere projekter og understøtte med: Opslag på sociale medier (fx Instagram og LinkedIn) Grafisk layout Skrive artikler og lign. opslag Udarbejdelse af flyers og plakater i Canva Redigering af hjemmeside Optagelse, redigering og klipning af videoer Generel SoMe Vi forventer ikke at du har kompetencer inden for alle ovenstående arbejdsopgaver, men er motiveret og interesseret i at udvikle dig. Opgaverne vil være på tværs af flere projekter såsom Karrierebroen, Diversity Charter, vores FGU indsatser og En by af Talenter. Praktiske oplysninger Du er i gang med
Praktikanter til efterårssemestret – vær med til at skabe lige adgang for alle Read More »